tirsdag den 4. december 2012

Om tiden der passerer..


Hello there. Jeg sidder her, kl. 2.21 og kan ikke sove, på trods af, at jeg har været oppe siden kl. 4.20 (på grund af meget tidlige forelæsninger på uni), så jeg bestemte mig for, at bruge tiden her - lige her, i mit frirum.

Siden sidst har jeg festet som en gal (no surprise), fredag i Esbjerg og lørdag i Grindsted; jeg må erkende, at Grindsted byliv ikke er noget for mig - på Tordenskjold føler jeg mig gammel (og jeg kommer der af denne simple grund aldrig tilbage dertil igen), og på "Lygten" er jeg for ung. Et meget underligt - og unødvendigt - dilemma; jeg vil prøve at overtale min veninde fra Grindsted til at tage med mig i byen andre steder for fremtiden, i stedet for. ;)

Jeg er dog også kommet i julestemning! Jul betyder glæde, gavekøb, oplyste gågader, honninghjerter og varmende kalenderlys. Jul betyder dog også adventsgaver; 



"Giganternes fald" har jeg fået af min mor, og jeg glæder mig som et lille barn, til at læse den. (Jeg skal dog først færdiggøre mit igangværende bogprojekt; Jane Austens "Fornuft & følelse", som jeg er blevet helt forelsket i. Hele Austens univers rummer romantik, sukkende hjerter og mere elegante tider, som jeg elsker at fortabe mig i).
Spinning'ringen købte jeg til mig selv. ;) Jeg fortjente en gave, fra mig til mig. Og jeg blev glad!


^Denne kjole er ligeledes ny (den er købt i slutningen i sidste måned), og er bestilt fra asos.com; er man heldig at ramme deres hjemmeside på rette tidspunkter, kan man finde fine kjoler til halv pris. :) 

Denne tirsdag, d. 4. december har ikke stået på shopping, men er derimod brugt på lange forelæsninger, efter en meget festlig weekend - dog blev mellemtimerne naturligvis brugt hos min kære søster, Rikke; der blev set "Becoming Jane" (med endnu en "mr. Darcy"-type, jeg ikke kan andet end sukke efter), og "Skønheden & Udyret - et juleeventyr". To meget forskellige, men dog skønne film. Disney'film er sikre vindere hver gang der skal jule'hygges - dog gøres de på "magisk vis" hyggeligere med varm kakao som drikkes i godt selskab. :)

♪♫ Dagens sang: Svenstrup & Vendelboe feat. Christopher - where do we go from here? ♪♫♫

- Anne.

mandag den 26. november 2012

Musik!


Jeg tænkte, at jeg ville lave et lille indlæg hvor det kan ses, hvilke numre jeg lytter til for tiden :).

1. Marina and the diamonds - how to be a heartbreaker
2. Cage the elephant - back against the wall
3. Florence Welch & Calvin Harris - sweet nothing
4. Muse - starlight 
5. Lifehouse - disarray

De to sidste numre er gamle, men jeg får aldrig nok af Lifehouse's album "Stanley Climbfall" (hvor "disarray" optræder), og så er jeg bare vild med Muse's nummer "starlight", på grund af teksten - den virker så gennemtænkt og minder én om, at forandringer og kaos er en del af livet.
Marina and the diamonds' nummer er jeg blevet ret glad for, fordi det helt igennem siger "girlpower" (og minder én om "spillets regler"), som jeg på en mærkelig måde bliver i godt humør af - det er perfekt til en aften ude, med veninderne.
Cage the elephant er der desværre ikke mange, som har hørt om - og det mener jeg er en skam, da de skriver enormt fede tekster. Især "Back against the wall" fanger mig, men nummeret "ain't no rest for the wicked" er også fedt. :)

- Anne.

søndag den 25. november 2012

Om de største begivenheder siden sidst..


Ohøj! :) Nu er det ved at være længe siden, jeg har opdateret, så jeg vil prøve at lave et indlæg om alt det jeg har lavet, siden sidst - det er ikke let, at være på farten. ;)

D. 8. november var jeg på sko'shopping med min veninde, Louise - jeg købte de ultimative barbie'sko, som billedet nok afslører. Det kan godt være, de er meget voldsomme, men jeg synes de var så tilpas anderledes og pigede, at jeg måtte eje dem. :) Dagen efter (fredag) var Louise og jeg i byen om aftenen, så jeg kunne få dem luftet - puha, jeg havde ondt i fødderne. Jeg ved godt jeg ikke får specielt meget ynk, for jeg kunne vælge at droppe stiletter, eftersom jeg tydeligvis er for sart til at gå i dem - men come on, hvilken pige vil vælge stiletter fra? Never gonna happen!



D. 12. november holdt Rikke og jeg Jane Austen filmdag (med æbleskiver i munden, for ej at forglemme); jeg må sige, at den film som fangede mig mest, afgjort var "Stolthed og Fordom", der i al sin enkelthed sagde mere end film med 10 gange mere action. Jeg blev draget ind i dette romantiske univers og glemte al virkelighedssans og rationalisme; jeg vil have mig en fyr som Mr. Darcy, og jeg kan ikke nøjes med noget mindre. :P



D. 17. november blev en af de mest festlige aftener længe. Rikke og jeg festede hos førstnævnte, sammen med pigerne fra vores gymnasie-tid; vi er en klike på 8 piger, som mødes jævnligt, og har holdt kontakten siden vi blev hhx-studenter for snart 2,5 år siden. Der blev drukket rigeligt med vin og drinks denne aften, og vi hyggede os. Inde i Odense by, mødtes vi med Rikkes kæreste Nico, og hans kammerat - og aftenen blev kun vildere; der blev drukket Pina Colada i spandevis (og nu skal jeg så ikke have Pina Colada det næste halve år!), og vi sluttede aftenen på LA-bar, hvor der blev danset og grinet. 
Jeg havde ikke mine nye lyserøde stiletter på, men! Det kunne jeg vist lige så godt have gjort. Jeg måtte erkende det nederlag, at mine fødder bare ér for store til en størrelse 40 (for ja, jeg render rundt med to kæmpe plader), og tage mine stiletter af. Dette var for meget for Nico's kammerat, så han valgte - trods min stædighed og mine påstande om, at jeg sagtens kunne gå uden sko på ("Jeg-er-fuld-så-jeg-kan-klare-alt") - at give mig sine sko på anyways; forestil jer hvor godt de passede til mit outfit, og forestil jer så bagefter min dårlige samvittighed over, at det blev ham som måtte gå rundt i strømpesokker; ikke en win/win situation - og alt sammen på grund af, at jeg har store fødder (ikke på grund af mine stiletter, eller at jeg er en klovn som ikke kan finde ud af at købe sko i den rigtige størrelse).



D. 21. november besøgte jeg min veninde AK i Vejle, hvor vi endte med at sidde på Jensen's og få 2 kopper varm kakao og den mest fantastiske kage - jeg tror, det var en belgisk kage. Den kan varmt anbefales! Jeg døde, og kom i chokolade'himlen; der var kærlighed i min mave. Vi sad udenfor, men kulden mærkedes ikke, da vores bord svømmede i chokolade. :P 



Alt i alt hygger jeg mig i fantastisk selskab, mens jeg venter på min bachelor-karakter og på at få svar på, om den bygning jeg bor i, skal rives ned. Det er godt at være omgivet af folk der giver en ro, på trods af kaotiske omstændigheder.

- Anne.

onsdag den 7. november 2012

Om hverdagshyggeri..


På grå dage, hvor humøret ikke er højt, er det en nødvendighed at kunne se glæde i hverdagens små lyspunkter. I dag startede jeg med at tage i fitness, for derefter at tage hjem og slappe af på sofaen, i selskab med min yndlings "dessert" (Naturel yoghurt med blåbær og banan) og en fantastisk bog, "Kanin-bjerget":


Mums, siger jeg! :). Efter lidt afslapning, fik jeg besøg af min veninde Louise, hvor jeg kunne få luftet mine tanker og få nogle gode grin, mens vi gik en lang tur. Her senere på aftenen kom en anden veninde, Nicole, og vi har sat og snakket de sidste 3-4 timer - jeg er heldig med, at være omgivet af så skønne mennesker. Jeg er sjældent alene, og jeg nyder at have mange mennesker at se.

Apropos mange mennesker, så ændrede mine planer for weekenden sig - men bestemt ikke til det dårligere! Fredag holdt jeg j-dag i Odense, i stedet for i Esbjerg; Rikke og hendes kæreste holdt fest, og jeg tog vores fælles veninde Pernille med. Det blev til en helt fantastisk og festlig bytur i Odense, og jeg fik luftet min lyserøde topshop'nederdel;


Min nederdel og jeg er meget lykkelige sammen, kan I tro. ;) Det er bestemt et af efterårets bedste køb og jeg følte mig super tilpas mens jeg dansede og slentrerede rundt på Odenses diskoteker. :P

- Anne.

Om en mindre ekstentiel krise..


Jeg er i "krise." Eller, det er jeg jo egentlig ikke. Jeg ved, jeg er priviligeret. Jeg bor i land, hvor det er muligt at få en universitets-uddannelse gratis, jeg har tag over hovedet (har faktisk en udemærket lejlighed til billige penge), jeg lever ikke i krig og elendighed, jeg har en fantastisk familie og skønne veninder - og alligevel har jeg en af de der perioder, hvor jeg har lidt ondt af mig selv.
Jeg kigger tilbage på 2012 som et år, hvor jeg ikke føler, jeg har opnået nok. Som Bethany Joy Galoetti formulerer: "It's october again, leaves are falling down, one more year's come and gone - and nothing's changed at all. Wasn't I supposed to be someone who could face the things that I've been running from?" 
Endnu et år er gået, og jeg føler, jeg stadig er på akkurat samme punkt som sidste år; jeg bor akkurat samme sted (selvom jeg ved, jeg ikke har tænkt mig at bo i Esbjerg for evigt), jeg har endnu ikke mødt manden i mit liv, jeg har generelt ikke opnået noget af større betydning, føler jeg ikke selv - jeg ved ikke, hvordan jeg skal sætte fingeren på det. Det er som om, den højere enhed - eller den dybere mening - som livet bør indeholde, er fraværende for mig. Problemet er, at jeg slet ikke ved hvad betydningen af termen "den højere enhed" er, for mig. Jeg er gået i tomgang, og famler i blinde.

Jeg har afleveret bachelor-opgave, har formået at holde min vægt nede siden jeg tabte mig de 20 kg. for et år siden, og er kommet i ret god form - det er så det, jeg har "opnået" i 2012. Og det er ikke godt nok.

torsdag den 1. november 2012

Om at være glad, og glæde sig..


Jeg synes, det er vigtigt at få det bedste ud af sin hverdag - at gøre noget, som gør en lykkelig. Det handler om, at få sit liv til at betyde noget, for en selv. Det er vigtigt at gøre andre glade, men man må ikke glemme, at det også handler om, man skal få sig selv til at smile.

Noget af det bedste i min hverdag, må være min træning - det at være i god form og give den gas i fitness'centeret giver mig en følelse af, at bruge min tid fornuftigt; jeg gør noget rigtig godt for mig selv. Det er vigtigt for mig, ikke at være doven og gro fast til sofaen. 
Andre mindst lige så gode elementer i min hverdag, er mine veninder - det er om at udnytte, at man er en single'pige, og derved har muligheden for at bruge meget af sin tid på veninder, inden det seriøse liv stikker sit fjæs frem; mand, børn, hus osv. Jeg vil nyde mit single'liv så længe det er muligt, sammen med mine veninder - det her er tiden, hvor jeg kan gøre hvad der passer mig, og det gælder vel om at sætte pris på det, inden det er for sent. :)
Andet som ligeledes gør mig glad, er at høre musik og danse, at gå lange ture og at tegne - det er dog efterhånden sjældent at jeg bruger tid på sidstnævnte.

Meen, jeg glæder mig nu også til weekenden! I morgen skal jeg til fest hos en kammerat inden sneen falder (selvom jeg slet ikke kan lide juleøl, men byen er fuld af liv den dag, og det vil jeg ikke gå glip af :P). Lørdag er der dømt Girls Night Out med en veninde fra mit gamle studie - jeg skal derfor indvie min lyserøde Topshop'nederdel, da den er så tøset som noget kan blive. Min veninde og jeg har planlagt en aften hvor "boys aren't allowed". :P 

Én ting skal dog først overstås, inden weekenden i morgen; forelæsning i "Brand management" - jeg er virkelig ikke tilfreds med mit tilvalgs'studie, suk.. Men der er ikke noget at gøre ved det. Til sommer har jeg min Bachelor-uddannelse, så det er bare om at hænge i! :) Jeg må tage det sure, med det søde - det er faktisk temmeligt indiskutabelt. :)

- Anne.

søndag den 28. oktober 2012

Om en (lidt for) vild weekend..


Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker at feste. Jeg har de sidste 7 år været en person, som elsker at gå ud, tage i byen, være social og danse - og desværre indebærer det at tage i byen, ofte alkohol; det er også fint nok, men.. Nogle gange - set i bakspejlet - kunne jeg godt have undværet den sidste tår alkohol, da jeg til tider kommer i tvivl om, hvorvidt jeg har været helt fornuftig at høre på. Jeg ved godt, man ikke skal snakke atomfysik eller diskutere Platons pointer i byen, but still.. Man har jo ikke lyst til at være på stadie, hvor der kun kommer halvfærdige sætninger ud af ens mund.

Dog har jeg alt i alt haft nogle sjove aftener, både fredag og lørdag. Fredag var jeg i Grindsted for at besøge en veninde jeg har kendt siden jeg var 17 år; vi kørte til Vandel (ja, langt ude på landet!) for at tage til fest hos en af hendes kammerater - jeg hyggede mig faktisk ganske meget, selvom det er længe siden jeg har været til privatfest et sted hvor man kan høre køer muh'e i det fjerne. :P

Igår var jeg til Halloween-fest her i Esbjerg, sammen med to andre veninder - Jessica og Louise. Jeg var et skelet;



Og fuldskaben ville ingen ende tage. Men hva', aftenen var alligevel god, for jeg fik hilst på en veninde jeg ikke har set længe, og snakket med nogle kammerater - jeg elsker de byture, hvor man møder en hel flok af mennesker, som man kender. 
Dog skulle jeg hele aftenen høre på kommentarer fra fremmede fyre, som: "Er din slankekur ikke gået for vidt?", "Er du et permanent røntgen-billede?" og "Nå ja, jeg kan alligevel godt lide tynde piger, så hvorfor ikke et skelet?" - det kan godt være jeg muligvis har snakket i tåger, men fyrene som har formuleret disse sætninger, er da heller ikke de hurtigste knallerter på havnen.

Weekenden har i al fald har stået i festens og fuldskabens tegn, så i dag vil jeg slappe helt af med en god bog ("Uendelige verden") og muligvis senere se One Tree Hill - eller lytte til musik; 



Jeg elsker at høre musik! Jeg kan få flere timer til at gå med det. Jeg kan høre alt fra Boney M og Abba, til David Guetta og Skrillex. Jeg kan høre det platte mainstream pop/electro, men jeg nyder også at høre 80'ernes glade toner, eller country musikkens afslappende melodier.

Om jeg falder i staver over musikken, eller læser "Uendelige verden" færdig, vides ikke - under alle omstændigheder vil jeg bruge i dag til at hygge mig, og ingen deciderede planer lave; lidt alene'tid skal heller ikke undervurderes.

- Anne.