onsdag den 24. oktober 2012

Om at være b-menneske..


Det, at være b-menneske, er noget af en forbandelse - hele samfundsstukturen er bygget op om a-menneskers præmisser; vi skal møde tidligt på job/studie, og har først fri kl. 16-17 - der hvor al min energi først sparker ind. Jeg har tit spurgt mig selv; hvorfor?! Men der er ikke meget at gøre. B-mennesker er en meget overset "race".

Mit problem understreger eksempelvis sig selv på en dag som i dag - jeg skal ikke til forelæsning på uni, og derfor sover jeg (selvfølgelig) længe - når jeg så vågner, skal jeg lige bruge et par timer til at komme helt op i gear (.. :P) hvor jeg slapper af med morgenmad og en god bog.
Hen af eftermiddagen kommer energien snigende, og jeg har faktisk mest af alt lyst til at tage i fitness og brænde krudt af, men jeg gider ikke komme i myldretiden, hvor ingen maskiner alligevel er ledige - alle a-menneskerne indtager fitness, fordi de skal nå derned, inden de skal hjem og sove. :P
I stedet for at tage i fitness right away, gør jeg derfor rent, vasker op (og nej, det var dog ikke uden lidt indre banden og svovlen :P) og laver aftensmad. Efter maden, omkring kl. 20, kan jeg endelig komme i fitness - og jeg giver den fuld gas, fordi energien har hobet sig op gennem hele dagen. 




Efter træning får jeg altid, paradoksalt nok, endnu mere energi - jeg besøgte en veninde (hvilket jeg stort set plejer at gøre hver onsdag aften), og derefter kom jeg hjem, for at få lavet lektier (fordi, lad os nu være ærlige, man får dem aldrig lavet før i sidste øjeblik, selvom de burde være blevet lavet om morgenen).

Nu sidder jeg her, klokken er 1.10.. Hvilket i og for sig jo ikke burde være et problem, men det er det! For jeg skal op om 4 timer, fordi et eller andet a-menneske har besluttet sig for, at forelæsninger skal begynde om morgenen - faktisk begynder alt om morgenen. Hvem siger, at dagen ikke kunne begynde om aftenen? 

Jeg må prøve at tvinge mig selv i søvn. Det nytter ikke noget med brokkeri; a-menneske kulturen vil ikke ophøre med at eksistere fra i dag af - en eller anden burde dog stoppe vanviddet. ;)

- Anne.

1 kommentar:

  1. Åh Anne.. Hvor kunne jeg ikke være mere enig, jeg har det fuldstændig ligesom dig - længe leve b-mennesker, vi må støtte hinanden! :D

    SvarSlet