onsdag den 17. oktober 2012

Om opvask, barndomsveninder, shopping & træning..


I dag er jeg hjemme i min egen, lille lejlighed igen, efter at have været på mini-ferie hos min mor, sammen med min søster. Jeg nyder at være hjemme i familiens trygge rammer; der ligger sig en slags ro i én.
Dog ventede en - heldigvis lille, but still.. - opvask hjemme ved mig. Og er der noget jeg hader, så er det at vaske op - jeg vil næsten hellere vælte på cykel end tage en opvaskebørste i min hånd. Jeg vasker op hver dag, men hver dag forpester jeg det - jeg vil gå så vidt som at sige, at jeg dør en lille smule indeni, hver gang jeg skyller en tallerken. Okay okay, overdrivelse fremmer forståelse; men som det nok kan fornemmes, så er der andre ting jeg hellere vil..

Såsom at shoppe med en veninde! Og det gør det bestemt ikke værre, når det er med en af mine barndomsveninder; jeg ser hende ikke så tit, eftersom hun er flyttet til København. Charlotte, hedder hun, og vi har været veninder siden 6. klasse. Det kan godt være, at man mister nogle veninder igennem tidens løb, men glæden dem der holder ved, er langt større. Og en dag som i dag, har jeg virkelig nydt at hænge ud med Charlotte; vi var nede i gågaden, og jeg fik købt den flotteste spinning-ring (parfumen er ligeledes købt for nylig) - det er godt til mig. ;)



 

Her til aften har jeg været nede i kære fitnessdk og træne - for første gang i en hel uge - og pheew, det var hårdt! Nogle dage er bestemt hårdere end andre, men når jeg først er kommet afsted, har været nede og træne, og er kommet hjem, har jeg sådan en lækker følelse i kroppen. Det er skønt at få brændt energi af, at være sund og få noget fornuftigt ud af sin dag.
Apropros få noget fornuftigt ud af sin dag, så vil jeg nu i gang med mit næste bog'projekt; "Uendelige verden" af Ken Follett, en ordentlig moppedreng på ca. 1070 sider - dog var jeg fuldstændig forelsket i den første bog, "Jordens søjler", så jeg satser på at komme levende igennem. ;)

- Anne.

1 kommentar:

  1. Det er simpelthen så hyggeligt, at du er kommet med på blogger-bølgen. Jeg glæder mig sådan til at følge med. <3

    .. Og ps; er ellevild med dit (rå og intense) hate på opvask :'D

    SvarSlet